Forside -> Elselskaber
De bedste elselskaber i danmark 2023
Der er lige nu op mod 50 forskellige elselskaber i Danmark, så det kan være noget af en udfordring at danne sig et overblik over, hvilket elselskab og hvilken form for aftale, der egentlig passer bedst til dine ønsker.
Nordisk Energy
- INGEN Binding
- Billig strøm
- Variabel Pris
Vest
DKK 1.65 kWh
Øst
DKK 2.07 kWh
Grøn OK El Flex
- INGEN Binding
- Grøn Strøm
- 500 kr. fødselsdagsbonus
Vest
DKK 1.83 kWh
Øst
DKK 2.19 kWh
Variabel
- INGEN Binding
- Variabel Pris
Vest
DKK 1.82 kWh
Øst
DKK 2.18 kWh
- Ingen binding
- Billig strøm
- Anbefalet
- Variabel pris
Vest: 1,65 kr./kWh
Øst: 2,07 kr./kWh
- Ingen binding
- Grøn strøm
- 500 kr i gave
- Ingen binding
- Variabel pris
Vest: 1,82 kr./kWh
Øst: 2,18 kr./kWh
- 6 Mdr. Binding
- Grøn strøm
- Ingen binding
- Grøn strøm
- Variabel pris
Produkt:
Grøn strøm
- Variabel pris
- Grøn strøm
- 6 Mdr. Binding
- Grøn strøm
- Fast pris
Vest: 2,78 kr./kWh
Øst: 2,77 kr./kWh
- 6 Mdr. Binding
- Grøn strøm
- Variabel pris
Vest: 1,79 kr./kWh
Øst: 2,15 kr./kWh
- Ingen binding
- Variabel pris
- Ingen binding
- Grøn strøm
- Ingen binding
- Fast pris
- 6 Mdr. Binding
- Fast pris
- Variabel pris
- Ingen binding
- Grøn strøm
- Variabel pris
Sådan fungere elbesparelse.dk
Vores rangering af eludbyder er lavet ud fra elpriser, som bliver opdateret løbende. De fremhævede produkter kan være kommissionssats for at være med på siden. Vi har derudover fokus på anmeldelser, bæredygtighed og kundeservice. Vi dækker ikke det fulde overblik over alle elselskaber.
Find det bedste i test elselskab
De færreste tænker dagligt over, hvor strømmen i stikkontakten egentlig kommer fra. Når det virker, er det bare en hel naturlig del af vores hverdag, og mange af vores gøremål ville være fuldstændig umulige uden. El er noget vi alle har – og vi har krav på at få leveret det til hjemmet. Men prisen kan være vidt forskellig, alt efter hvilket elselskab, som du har lavet en aftale med.
Vi har samlet de forskellige dele, der er med til at afgøre, om et elselskab er godt eller dårligt. Når du skal finde det bedste elselskab til dine behov, er der nemlig flere faktorer som du skal tage med i dine overvejelser. Du får også vores bud på, hvordan elselskaberne placerer sig i forhold til hinanden.
Se oversigten over de billigste elselskaber
Oversigt over alle elselskaber i Danmark
De bedste priser på el
For langt de fleste forbrugere går det, de ser som det bedste elselskab hånd i hånd med det billigste. Man kan nemlig ikke komme udenom at prisen er alfa og omega for dem, der overvejer at skifte elselskab. Det er som regel selve grunden til at opsøge alternativer til sin nuværende elaftale. Det er med god grund: prisen kan variere ganske meget fra selskab til selskab.
Det kan svare sig at undersøge priserne og gå efter det, man finder billigst, fordi det generelt sparer forbrugerne penge. Det har Forsyningstilsynet fundet ud af i deres analyse for elpriser i 2020.
I analysen har de sammenlignet passive forbrugere dem der beholder det samme elselskab) med aktive forbrugere. Deres analyse viser, at en forbruger faktisk kan spare mellem 170 og 2.290 kroner om året bare ved at vælge et billigere elselskab end deres nuværende.
Herunder kan du se mere om de dele af elselskabernes tilbud, som er med til afgøre prisen:
Introtilbud
Mange elselskaber kører med såkaldte introtilbud. Her kan du typisk i de første måneder købe el hos dem til en væsentlig lavere pris.
Det er dog meget vigtigt at se, hvad den efterfølgende pris på produktet kommer til at være. For selvom et introtilbud kan være rigtig godt, er det ikke sjovt at skulle betale overpris efterfølgende. Særligt ikke, hvis der også er binding på abonnementet.
Abonnementet
Når du skal ud og finde det bedste elselskab til dine behov, er det vigtigt at huske, at det faktisk kun er 57% af din regning som du som forbruger kan forhandle billigere ved at vælge et andet elselskab. Resten går til transport til netselskabet samt afgifter og moms til staten.
Men én af de ting du har indflydelse på som forbruger er, hvilket abonnement du vælger. Her er det en god idé at kigge efter, hvad det egentlig vil koste for dig at være kunde hos et bestemt elselskab.
Abonnementsprisen kan faktisk svinge ret markant fra det ene elselskab til det andet. Ofte kan en lav kWh-pris hænge sammen med en højere abonnementspris, så det er vigtigt at kigge efter begge dele, når du skal beslutte dig for en ny elaftale.
Prisen per kWh
Den anden faktor, hvor elselskaberne varierer fra hinanden, er prisen per kWh for strømmen. Her har du som forbruger også mulighed for at gøre elregningen billigere ved at sammenligne elselskaberne.
Det er særligt vigtigt at lægge mærke til, om du er ved at vælge en aftale med fast eller variabel pris.
Hvis du vælger en aftale med fast kWh-pris, så lægger du dig fast på den pris, der er sat på dagen, hvor aftalen er indgået, og som bliver holdt stabilt i 12, 24 eller 36 måneder. I slutningen af aftalen justeres prisen igen.
Hvis du derimod vælger en aftale med variabel kWh-pris, så svinger prisen time for time i hele aftaleperioden. Når du ser den variable kWh pris i tilbuddet fra elselskabet, giver det derfor kun et øjebliksbillede, fordi prisen hele tiden skifter.
Når du skal ud og finde et nyt elselskab, er det en god idé på forhånd at have fundet ud af, hvilken form for aftale du vil have. Det gør det meget nemmere at sammenligne de forskellige aftaler og finde frem til den billigste kWh-pris.

Elselskaber med de billigste priser
Elselskaberne skifter løbende ud i deres priser og aftaler for at være konkurrencedygtige på markedet. Derfor er det en god idé, at du som kunde tjekker op på de nuværende priser hos elselskaberne, inden du beslutter dig for en elaftale.
Det er i det hele taget en god idé at tjekke din elaftale en til to gange om året, så du er sikker på at du altid har den billigste aftale på markedet.
På grund af de skiftende priser og aftaler, vil det derfor også variere, hvilket elselskab der er billigst lige nu og her. Men der er alligevel nogle gengangere blandt de elselskaber, der er billigst over tid.
Herunder kan du se nogle af de elselskaber, som ofte har de billigste priser på strøm:
- NettoPower
- Norlys
- Vindstød
- Natur-Energi
- Velkommen
- NRGI
- Aura

Elselskaber med medlemsfordele
Medlemsfordele er måske ikke det første. man tænker på, når man leder efter det bedste elselskab. Men det kan for nogle være afgørende for deres endelige beslutning om en elaftale, at den indeholder nogle gode medlemsfordele, som de har glæde af i hverdagen.
Det kan for eksempel være spændende konkurrencer, rabatter på bestemte produkter eller rabatter til forlystelsesparker.
Her er en række af de elselskaber, der giver medlemsfordele:
Norlys
Som kunde hos Norlys får du gratis adgang til en app, der giver rabatter på forlystelsesparker, restauranter og butikker. Derudover tilbyder de også deres kunder 15% på forsikringer hos Topdanmark.
Coop
Coop er kendt for sine medlemsrabatter i deres butikskæder, på deres webshop, på benzin og nu også el. Er du først blevet en del af deres medlemsunivers vil du med el fra Coop få 40 kroner bonus sat ind på din medlemskonto, som kan bruges i deres andre butikker.
Modstrøm
Modstrøm er et af de elselskaber, der har mange forskellige medlemsfordele i deres elaftaler. Man får som kunde blandt andet få et fordelskort og rabat på Modstrøms webshop. Derudover får man en personlig energirapport med anbefalinger, samt Rente- og gebyrfrie lån til energiprojekter.
Jysk Energi
Hvis du er god til at henvise nye kunder, er der en belønning at hente, når du er medlem hos Jysk Energi. De giver nemlig 500 kroner, når du henviser en ny kunde til dem, som du kan bruge hos deres samarbejdspartner Small Danish Hotels
B. Energy
Der er rabatter at hente hos B. Energy. Her kan kommende kunder glæde sig til at få adgang til deres rabatunivers B.smart, hvor du får adgang til mere end 2800 rabatter på blandt andet legetøj, tøj og indretningsartikler.
Strømlinet
Hvis du laver en aftale med Strømlinet, får du medlemsrabatter på en række af deres andre produkter. Det er blandt andet er maling, ladestandere og alarmsystemer.
Natur-energi
For nogle kan den bedste medlemsfordel være en god mavefornemmelse, hver gang man skal betale sin elregning. Hos Natur-energi har de pakker der specifikt fokuserer på at støtte velgørende formål. Her har du mulighed for enten at støtte WWF eller miljøorganisationen Verdens Skove med 20 kroner hver måned.
Kig efter bindingsperiode
For nogle kunder er friheden til at kunne skifte elselskab, når de har lyst noget af det mest tungtvejende, når de skal finde det bedste elselskab. Hvis det også er sådan for dig, så er længden på bindingsperioden en vigtig faktor at inkludere, når du skal vurdere, hvilket elselskab der er det bedste til dig.
Nogle elaftaler har slet ingen binding. Her kan du frit opsige aftalen, hvis du finder et bedre alternativ eller bare vil prøve noget nyt.
Andre elaftaler har en binding på aftalens længde, som kan løbe op til 6 måneder. Her er det vigtigt, at du holder øje med, hvornår bindingen ophører, hvis du har planer om at finde et andet elselskab.
Niveau af kundeservice
Der er ét bestemt tidspunkt, hvor man er særlig opmærksom på, hvilket elselskab man egentlig har: Når strømmen ikke fungerer. I de tilfælde er det vigtigt, at man hurtigt kan få fat i sit elselskab.
Kundeservice hos elselskabet enormt vigtigt, når der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Der skal helst ikke gå for lang tid, før man kommer igennem til en medarbejder, og når man endelig er igennem, så skal personen være lydhør overfor ens problemer og hjælpe én videre.
Det kan være, du har loginproblemer, at du skal melde flytning hos elselskabet, har spørgsmål til din elregning eller elaftale. Det kan også være at du har opdaget en fejl på din elregning.
Her er en hjælpsom kundeservicemedarbejder guld værd. Det kan for nogle forbrugere være lige præcis den sikkerhed og service, som de gerne vil have hos et nyt elselskab.
Den bedste måde at finde ud af, om et elselskab har en god kundeservice er ved at opsøge andre medlemmers oplevelser. Det kan du gøre ved at spørge ud i dit netværk, om der er andre, der bruger det samme elselskab, eller du kan søge på nettet efter udtalelser.

Elselskaber med et godt omdømme
Der kan være forskel på, hvilket elselskab der er det bedste for dig alt efter, hvilke behov du har. Men for at få et generelt billede, er det en god idé at se, hvor godt et omdømme de forskellige elselskaber har blandt andre forbrugere.
Man skal selvfølgelig passe på med bare at vurdere selskaberne efter de dårligste anmeldelser online. Der vil altid være kunder, som føler sig dårligt behandlet eller måske har oplevet noget usædvanligt. Men man kan alligevel bruge anmeldelser online til at få en generel idé om, hvor et selskab placerer sig henne, og hvad de gør for at hjælpe de kunder, der har problemer med deres abonnement.
Man kan få en idé om elselskabernes omdømme ved eksempelvis at se på, hvor høj en Trustpilot score de hver især har.
Her er de bedste elselskaber baseret på deres omdømme på Trustpilot lige nu:
Placering | Elselskab | Score |
1 | Jysk Energi | 4,9 |
2 | NRGI | 4,7 |
3 | AURA Energi | 4,6 |
4 | Strømlinet A/S | 4,6 |
5 | Grøn Elforsyning | 4,5 |
6 | Elektron | 4,4 |
7 | Energive | 4,4 |
8 | OK | 4,3 |
9 | Natur-Energi | 4,2 |
10 | Norlys | 4,0 |
De bedste elselskaber med grøn strøm
Hvis ét af dine kriterier for et godt elselskab er, hvor meget de gør for klimaet, så skal du kigge nærmere på elaftaler med grøn strøm.
Elselskaberne markerer deres klimaprodukter med en mærkningsordning. Det er en hjælp til dig som forbruger, så du nemmere kan gennemskue, hvad produktet dækker over.
Et grønt elprodukt kan være mærket med én eller to blade: Hvis produktet har fået ét blad, betyder det, at selskabet har købt certifikater på, at strømmen, som de leverer til dig som kunde, er produceret udelukkende med vedvarende energikilder som vind, vand og sol.
Hvis du finder en elaftale med to blade, så betyder det, at elselskabet udover at have købt certifikater, også har taget stilling til fremtidige tiltag, som reducerer CO2-udledningen.
Tiltaget skal reducere udledningen så meget, at det svarer til den CO2, som deres kunder ville have udledt, hvis de havde valgt et traditionelt elprodukt i stedet for det grønne.
Der er mange energiselskaber, der har et klimaprodukt på hylden: Jysk Energi, Aura, Strømlinet, OK, Energi fyn, Norlys og flere kommer til løbende.
Der er dog særligt 3 elselskaber der brillerer på området for grøn strøm:
NRGI 

NRGI er en af de elselskaber, der har rykket allerhurtigst inden for grøn strøm. De har ligesom de ovennævnte selskaber købt et certifikat på. at de opkøber grøn strøm til deres kunder.
Men udover det, har de også en skov kaldet “Bevar-mig-el-skov”, hvor træerne i deres levetid optager en mængde CO2, som svarer til udledningen af den el, som NRGI’s kunder forbruger.
Natur-energi 

Hos Natur-Energi bidrager de også til en reduktion af CO2, der svarer til deres kunders forbrug. Det gør de ved at støtte ét af verdens største skovbevaringsprojekter, som finder sted i Zimbabwe.
Natur-energis kunder bidrager dermed til at hjælpe miljøet, dyrelivet og befolkningen i Zimbabwe. Så hvis du går op i grøn strøm og samtidig gerne vil støtte velgørende projekter, så er Natur-energi et godt bud.
Grøn elforsyning 
Hos Grøn elforsyning har de indtil videre kun ét blad på deres elprodukter. Men udover at købe certifikater for grøn strøm, har de også deres egne grønne initiativer. De sørger nemlig for, at der bliver plantet et nyt Mangrovetræ, for hver nye kunde de får.

Forskelle på elselskabernes priser på Sjælland og i Jylland
Når du begynder at kigge rundt efter de bedste elselskaber, så vil du støde på to priser: Én for Vestdanmark og én for Østdanmark.
Det er fordi, vi er afhængige af el-leverancer fra vores nabolande, hvor vi køber ekstra strøm, når vi ikke selv producerer nok. Jylland og Fyn er koblet til Tyskland og Sjælland får ekstra strøm fra Sverige og Norge.
Det betyder, at strømmen varierer i pris alt efter, hvor meget strøm vi skal købe udefra, og hvor dyr den er at købe.
Når vinden blæser godt hen over Danmark, producerer vores vindmøller nok til, at vi ikke i ligeså høj grad er påvirket af de andre landes el-leverancer. De dage vil forskellen på landsdelene være mindre.
Men på de vindstille dage, bliver opdelingen af strømprisen i landet mere markant, fordi nabolandenes elpriser påvirker vores elmarked mere.
De dage med vindstille vejr, kan man se at prisen bliver en anelse lavere øst for Storebælt. Det er fordi, produktionsomkostningerne i Skandinavien er lavere, end de er i Tyskland.
Hvilket elselskab skal jeg vælge
Hvad der er det bedste elselskab for lige præcis dig, kan være meget individuelt og afhænger af, hvad der betyder mest for dig:
En konkurrencedygtig pris, der sparer dig penge på din elregning? Måske kundeservice, så du altid ved at der er hjælp at hente i den anden ende af røret?
Eller medlemsfordele, der eksempelvis giver dig rabatter på diverse produkter og oplevelser? Eller måske er grøn strøm faktisk det mest vigtige for dig?
Her på siden har vi samlet nogle gode tilbud på markedet lige nu. Herunder kan du se, hvad selskaberne hver især kan tilbyde dig som kunde:
Jysk Energi |
|
NRGI |
|
Nettopower |
|
Norlys |
|
Natur-energi |
|
Modstrøm |
|
B.Energy |
|
Samstrøm |
|
Vindstød |
|
Hvert af af selskaberne tilbyder dermed dig som forbruger en bestemt pakke af fordele. Hvis du går meget op i omdømmet kunne det for eksempel være en god idé at gå ind og undersøge mere om Jysk Energi.
Nogle vil have mere end bare el, og her er medlemsfordelene måske dét, der afgør valget. Her ville selskaber som Modstrøm, B.Energy, NRGI og Norlys være oplagte at kigge nærmere på.
Hvis du derimod mest går op i grøn strøm er NRGI eller Natur-Energi to gode muligheder.
Hvis det vigtigste er, at du ikke er bundet op på en aftale, så er Norlys og Nettopower rigtig gode bud.
Sidst, men ikke mindst, hvis du er ligesom de fleste og mest er ude efter en god pris på din elaftale, så er Nettopower og Norlys to gode bud på elselskaber med billig kWh-pris.

Hvorfor har elselskaberne forskellige priser?
Det kan måske undre nogen, at man kan få elaftaler til så forskellige priser, som man ser det på markedet i dag. Man skulle jo antage at elselskaberne har de samme muligheder for at købe el fra elproducenterne og så sælge det videre til forbrugerne.
Men siden 2003 har det danske elmarked været liberaliseret. Det vil sige, at el bliver solgt til forbrugeren ligesom enhver anden vare. Man taler derfor også om engrospriser og detailpriser.
Engrosprisen på el, er den pris strømmen koster, når elselskaberne køber det fra elproducenten. Detailprisen er til gengæld den pris, du som forbruger køber strømmen for hos dit elselskab. Det er dermed detailprisen, der kan svinge fra det ene elselskab til det andet.
Ligesom med andre liberale erhverv er tommelfingerreglen, at jo mere konkurrence der er på markedet, jo tættere vil detailprisen nærme sig enrgosprisen, hvilket er til gavn for dig som forbruger.
7 ting du skal overveje, når du vælger elselskab
Hvis man støder på et tilbud på en elaftale, der lover store besparelser på elregningen, kan man hurtigt få lyst til at skifte sin elaftale ud. Men det er en god idé at vente et øjeblik med at handle på tilbuddet i reklamen eller fra telefonsælgeren og lige overveje, om det er den rigtige løsning, du bliver præsenteret for.
Her har du derfor 7 ting, som du bør overveje, når du står overfor et spændende tilbud på el, og du skal afgøre, om du muligvis skulle skifte din nuværende elaftale ud:
Hvordan ser din nuværende aftale ud
- Hvordan ser din nuværende aftale ud?
- Hvilken aftale vil du have?
- Vil du hyre en elmægler
- Tjek priserne her og nu
- Er det et introtilbud?
- Tjek abonnementet
- Hvad siger andre om elselskabet?
1 Hvordan ser din nuværende aftale ud
Det er altid en god idé at starte med at kigge på din nuværende elaftaleog se, hvad du egentlig betaler. Hvad er abonnementsprisen og hvad er elprisen i din aftale?
At have de fakta på plads om din elaftale, giver dig det bedste grundlag for at gå ud og sammenligne nye tilbud på el. Så bliver det også meget nemmere at gennemskue, om den pris, du bliver præsenteret for i reklamen eller over telefonen overhovedet er så god, som den bliver gjort til.
2 Hvilken aftale vil du have
Det næste du skal gøre er at blive helt klar på, hvad det egentlig er for en aftale, du vil have fat i. Elaftaler kan se ud på flere forskellige måder, så det er en god idé på forhånd at vide, hvad du går efter.
Måske søger du en aftale med en fast elpris, hvor du er sikker på, hvad du skal betale hver måned. Alternativt er du måske typen, der gerne vil kunne bruge el når den er billig og derfor er på udkig efter variabel pris.
Det kan også være du vil gå efter de bedste medlemsfordele, eller også betyder klimaet meget for dit valg.
Når du har en god idé om, hvad du vil gå efter i en ny elaftale, gør det også arbejdet med at sammenligne de forskellige tilbud meget mere overskueligt.
3 Vil du hyre en elmægler
Nogle forbrugere gider ikke besværet med at sammenligne de op mod 50 elleverandører, der findes på det danske marked. Heldigvis findes der de såkaldte elmælgere, der påtager sig opgaven for dig.
Når du hyrer en elmælger, vil de finde det bedste elprodukt til dig ud fra dine behov og ønsker til en elaftale. Imens du kan læne dig tilbage og glæde dig til, at få den bedste elaftale, som markedet kan tilbyde dig.
4 Tjek priserne her og nu
Er du ligesom de fleste andre, så går påtager du dig selv arbejdet med at sammenligne elpriser i stedet for at hyre hjælp udefra.
Det er vigtigt at du kigger de nuværende priser igennem på de elaftaler, som du synes lever op til dine kriterier. Priserne svinger nemlig hele tiden, og elselskaberne opdaterer løbende deres elprodukter.
5 Er det et introtilbud?
Nogle priser på elaftaler springer mere i øjnene end andre. Det kan skyldes at du er faldet over et introtilbud. Her vil prisen de første måneder være væsentligt billigere, end de priser du ellers kan finde på markedet.
Men det er vigtigt, at du tjekker, hvad prisen er, når introduktionsperioden er overstået, så du ikke ender med en meget dyrere løsning.
6 Tjek abonnementet
Når du har fundet det bedste elselskab, som lever op til dine krav og har en pris, som lyder fornuftig, så er det næste skridt at tjekke op på abonnementet.
Der kan være stor forskel på, hvor meget elselskaberne tager for et abonnement hos dem. Abonnementsprisen er også en del af omkostningerne på din elreging, så det er vigtigt at få styr på, hvad det egentlig kommer til at koste dig.
Der er nogle elselskaber som har lave elpriser, men så har de til gengæld enormt høje abonnementspriser. Det er derfor vigtigt at se på, hvad prisen bliver for dig i sidste ende, når det er tid til at betale din elregning.
7 Hvad siger andre om elselskabet?
Én af de måder du kan blive mere sikker på, at du får den service som et bestemt elselskab lover dig, er ved at kigge på, hvad andre brugere skriver om dem.
Det kan være at du finder ud af, at elselskabet har mange negative anmeldelser, som handler om at aftalen ikke levede op til deres forventninger. Her kan det være en god idé at overveje en ekstra gang, om det er hos dem, du vil skrive under på din næste elaftale.

Sådan skifter du elselskab
Når du endelig har fundet den elaftale, som du gerne vil indgå med et nyt elselskab, er det tid til at skifte over fra dit gamle elselskab. Herunder kan du se en guide til, hvordan du skridt for skridt skifter fra det gamle elselskab over til det nye:
- Tjek om du er bundet af din nuværende elaftale
- Aflæs din elmåler
- Kontakt det nye elselskab
- Få alt på skrift
- Nu kan du underskrive aftalen
- Dit nye elselskab klarer resten
- Hvis du fortryder købet
Tjek om du er bundet af din nuværende elaftale
Det er vigtigt, at du tjekker op på, om den nuværende elaftale har en bindingsperiode. Hvis du stadig er bundet af din elaftale, er det måske ikke lige nu du skal skifte selskab. Hos nogle er det dog muligt at opsige aftalen i bindingsperioden, men det koster ofte et større gebyr.
Aflæs din elmåler
Det næste du gør er at aflæse din elmåler og skrive tallet ned til dit nye elselskab. For langt de fleste gøres det helt automatisk, fordi de fleste elmålere har fjernaflæsning i dag.
Men det er vigtigt, at du tjekker op på det for en sikkerheds skyld. Det er nemlig i sidste ende dit ansvar, at din elmåler bliver aflæst korrekt.
Kontakt det nye elselskab
Hos nogle elselskaber kan du nemt bestille den nye elaftale på deres hjemmeside. Nogle elselskaber opfordrer dig derimod til at ringe ind til dem.
Få alt på skrift
Når du har fået bestilt den nye elaftale, er det vigtigt, at du får tilsendt aftalepapirerne i et dokument, så du har det hele dokumenteret på skrift. Det er også vigtigt, at du læser leveringsaftalen grundigt igennem, så du er sikker på, at priser og betingelser svarer til det, du vil have.
Nu kan du underskrive aftalen
Du kan herefter underskrive den nye aftale på papir eller elektronisk. Sørg for at gemme en kopi til dig selv, så du altid har dokumentation for aftalen
Dit nye elselskab klarer resten
Nu behøver du ikke at gøre mere selv. Dit nye elselskab står nemlig for at flytte dit abonnement fra det gamle selskab over til dem. På den måde fungerer det lidt ligesom at flytte et telefonabonnement.
Hvis du fortryder købet
Nogle gange kan man være for hurtig på tasterne, eller også finder man et andet og bedre tilbud lige efter, at man har man har indgået en ny aftale om el.
Men heldigvis forhandles elaftaler på samme måde som enhver anden vare. Derfor har du som forbruger også de samme rettigheder, hvilket blandt andet betyder, at du har en fortrydelsesfrist på 14 dage, hvis du har indgået aftalen over telefon eller på internettet.
Du skal kontakte elselskabet skriftligt, så du har dokumentation for fortrydelsen. Du beder dem herefter bekræfte, at de har modtaget din besked om, at du fortryder købet.
Hvis der allerede er gået 14 dage siden du indgik aften, kan du desværre ikke benytte dig af retten til at fortryde købet. Her må du følge den procedure, som er beskrevet i elaftalen med det nye elselskab.
FAQ
Elselskaberne sammensætter deres aftaler på mange forskellige måder: abonnementspris, introtilbud, kWh-pris, binding, medlemsfordele og grøn strøm. Du skal først og fremmest finde ud af, hvad der betyder mest for dig. Derefter kan du sammenligne elselskabernes aftaler for finde frem til det bedste valg.
I Danmark findes der op mod 50 forskellige elselskaber, der leverer strøm til de danske husstande. Det er blandt andet:
Andel Energi, Norlys, SEAS-NVE, Modstrøm, NRGI, Energi Fyn, B.Energy, Jysk Energi, EWII, Strømlinet, Sef Energi, Natur-Energi, True Energy, Verdo Go Green, Grow Energy, Grøn Elforsyning, Velkommen, Strømtid, Den glade eltavle, Power4U, Nettopower, Energiteam, Coop, Samstrøm, Vindstød, Clever med flere.
De fleste elselskaber har i dag udviklet en app til deres kunder. Det gør det nemt at holde øje med strømforbruget og hvornår strømprisen er lav i løbet af dagen. Det gælder blandt andet nedenstående selskaber:
NRGI, Andel Energi, Velkommen, Energi Fyn, Natur-Energi, SEAS-NVE, Norlys, True Energy, Vindstød, Nettopower, Sef Energi, B.Energy.
Hvis du er i tvivl om, hvilket elselskab du har, kan du med fordel kigge på din sidste strømregning. Her fremgår det nemlig, hvem din elleverandør er. Hvis du ikke kan finde en tidligere regning, kan du også logge ind på Eloverblik på energinet.dk, hvor du kan finde alle oplysninger om levering af el til din husstand.